You are currently viewing Ny på balletskolen?

Ny på balletskolen?

Skal dit barn begynde til ballet? Så har du sikkert en masse spørgsmål. 

Når vores børn begynder til en ny fritidsinteresse, så kan vi forældre godt sidde tilbage og hverken kende ud eller ind i denne nye verden, som vores børn træder ind i. Måske sidder man med spørgsmål om tøj og hår, eller hvordan forestillinger fungere? 

Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt på vej, så du og dit barn kan få en god start på vores balletskole.

Første time

Det spørgsmål jeg får oftest er “hvad skal mit barn have på?”. Mit svar er altid “bare noget de kan bevæge sig i, som ikke sidder for løst. og så et par sokker.” Andet behøver man ikke til sin første time. Der bliver tid nok til at få “det rigtige udstyr”, men det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er at man føler sig godt tilpas, til sin første time. Hvis man vælger at fortsætte til ballet, så opfordre vi til at man køber noget ballettøj. Ballettøj er med til at sætte én i den “rigtige stemning”. Man går ind i timen med en god holdning og man er helt klar til at danse.

Husk også at håret skal sætte op og ind til hovedet. Som f.eks. en knold.

Her kan du læse mere om dragter, trikot og sko.

Mit barn er lidt forsigtig

Noget andet som mange forældre skriver til mig er, at deres barn er meget forsigtigt og I er ikke sikker på, at det kommer til at gå så nemt.

Vi har prøvet det rigtig mange gange. Det er helt naturligt at man lige vil se tingene an, inden man springer ud i noget nyt. Vi hverken hiver dit barn ud på gulvet eller kigger skuffende til, når de trækker sig lidt. Vi snakker gerne med dig som forældre, for at finde den metode der virker bedst for dit barn. For som vi siger “du kender dit barn bedst”. Det vigtigste for os er at dit barn er tryg ved de nye omgivelser og ved os som undervisere. Vores mål er at elever selv kan gå ind i salen og deltage i undervisningen. Vi kommer altid ud med børnene, hvis det eneste der virker en et kram fra mor eller far. Men vi har brug for jeres opbakning til at give børnene selvtillid og mod på at nye ballettimen. 

Vi ved at der er forskellige succeskriterier for børnene, de er forskellige og for nogle er det en succes at spring over gulvet alene. For andre er det at strække fødderne osv. uanset hvad dit barns succeskriterie er, så får børnene ros for de skridt, som de tager.

Husk altid at komme i god tid. Børn kan ikke lide at komme for sent og det kan gøre det svært at få en god time, hvis man føler man er kommet for sent. 

Hvordan fungere opvisninger?

Det er et meget stort spørgsmål, så jeg vil forsøge at svare i grove træk. Det er altid frivilligt at deltage i balletskolens forestillinger. Men vi opfordre til at man deltager. Det er nemlig ved forestillingerne og prøverne at eleverne får endnu flere gode oplevelser sammen, som er med til at styrke fællesskabet. Vores elever elsker at lave forestillinger og mange elsker også al tiden bag scenen, sammen med vennerne.

Vores yngste elever på hold mini deltager ikke i vores forestillinger. I stedet laver vi en opvisning i salen for deres familie. På den måde kan de øve sig i at danse for et publikum, i omgivelser som de kender.

Vores øvrige forestillingshold laver hvert år en Vinterforestilling og en Årsafslutning på vores lokale teater, BalToppen Live. Her bliver der god til til eleverne og de kommer på scenen flere gange i smukke kostumer. I vil altid blive yderlig informeret i forbindelse med tilmeldingen til forestillinger.

Eleverne fra hold D og op deltager også i Store Balletskoledag. Her er vi inviteret ind på Det Kongelige Teater, hvor vi viser en smuk ballet. Det er altid en stor oplevelse og alle der passer i aldersgruppen bliver inviteret til at deltage.

Sammenholdet

Sammenholdet hos os er vigtigt! Det er vigtigt at vi skaber trygge rammer for alle eleverne. Vi kommer nogle gange til at falde og lave fejl og der er det vigtigt at man er tryg ved sine holdkammerater.

Igennem årene er der skabt venskaber som fylder rigtig meget. Eleverne oplever nemlig at møde ligesindede. Vi elsker at se venskaber blomstre og støtter kun op om det.

Derfor prøver vi også at gøre forskellige tiltag, for netop at støtte op om dette. I undervisningen bruger vi lidt tid på at lære hinanden at kende, og selvom der ikke er meget tid til det, så lærer vi eleverne at det er ok at spørge “hvad er det nu du hedder?” osv. Vi har også facebook grupper målrettet vores 4 hold kategorier (lyserød, hvid, sort og rød). I facebook-grupperne har man bl.a. mulighed for at finde forældrene og arrangere legeaftaler. Man kan komme med uformelle spørgsmål, og vi kommer også med tips og tricks, samt videoer. Al vigtig kommunikation foregår via e-mail.

Find facebookgrupperne her:

Bech Ballet Akademi. Lyserøde holddragter (3-6 år). (For hold A, B, og C)

Bech Ballet Akademi. Hvide holddragter (7-8 år). (For hold D og E)

Bech Ballet Akademi. Sorte holddragter (9-13 år). (For hold F, G, HI, og I)

Bech Ballet Akademi. Røde holddragter (Teens). (For hold T1, T2 og Ung)

Hvordan fungere oprykning

Hvert år, når en sæson er slut, rykker eleverne op. Man vil modtage en mail fra os, med vores anbefaling og mulighed for at tilmelde sig dette hold, inden nye elever kan tilmelde sig. Vi rykker hele holdet, da vores undervisning er tilrettelagt efter elevernes alder og fordi vi synes at det sammenhold som eleverne har opbygget er vigtigt at arbejde videre på. Det betyder ikke, at der ikke er plads til at lukke nye elever ind i gruppen, men de elever der har gået længe er glade for at gå sammen og det skal de fortsætte med.

Vi rykker som udgangspunkt ikke elever op i løbet af en sæson, da vi mener at det skaber unødvendig konkurrence stemning imellem eleverne og det er der ingen grund til. Vi danser sammen fordi vi elsker at danse. Desuden kan vores undervisere sagtens differencer i forventningerne til den enkelte elev, så man hele tiden bliver udfordret med ting som passer til ens niveau.

 

Jeg håber at jeg fik svare på nogle af dine spørgsmål. Hvis du har andre ting du gerne vil høre mere om, så er du velkommen til at kommentere herunder, og så skal jeg svare så godt jeg kan.

 

Vi glæder os til at møde dig og dit barn og håber at I bliver glade for at danse hos os.

Skriv et svar